|
|
Da vi i vores kuld
opdagede, at vi havde en
”svømmer” (Pectus
Excavatum),
besluttede vi os for, at
finde ud af så meget som
muligt om fænomenet.
Vi søgte derfor
oplysninger på
Internettet, men fandt
derved ud af, at
der er meget lidt hjælp
at hente. Der er faktisk
ingen danske artikler
om svømmerhvalpe, og
spørger man opdrættere,
er det meget få som
ved, hvad en svømmer er
for en størrelse. Da jeg
søgte på engelsk, fandt jeg derimod en
masse amerikanske
artikler, som jeg så fik
printet ud, og tygget
mig igennem.
Vi vil med denne
artikel fortælle om
vores kendskab til det
at have en
svømmerhvalp, hvad man
kan gøre for at hjælpe
hvalpen, og hvordan
Basse, som vores svømmer
hedder, siden har klaret
sig.
Flere billeder af Basse
Til de som ikke ved,
hvad en svømmerhvalp er,
vil jeg først
fortælle lidt om dette
fænomen.
En svømmer i et kuld,
er en hvalp, som er helt
flad på brystkassen,
dens for- og bagben
ligger ud til siderne,
og den laver
”svømme-bevægelser”
med forbene, for at
komme frem, deraf
navnet. Mærker man på
ribbenene,
krummer de ind mod rygsøjlen, og de mærker
derfor helt deforme. Den
ser
bredere ud end de andre
hvalpe i kuldet, fordi
den er mere flad, og den
bliver
mere og mere
tallerken-formet, som
dagene går. Lader man
hvalpen være,
vil den til sidst dø, da
der efterhånden ikke er
plads til de indre
organer.
Har man ikke lagt mærke
til svømmeren de første
to-tre uger, opdager
man det, når de andre
hvalpe begynder at rejse
sig. Svømmeren bliver
liggende, løfter hovedet
men kommer ikke op at
stå. Er man så heldig,
at man i løbet af de
første dage, kan se man
har en svømmer, går det
hurtigere med at få
hvalpen ”rettet op”.
Med Basse opdagede vi
det, da han var ca. 12
dage, når man løftede
ham
op, strittede hans ben
ud til alle fire
verdenshjørner, og han
lignede en,
hvis krop var kørt over
af en vejtromle. Vi fik
gode råd af vores
dyrlæge,
som heldigvis vidste
hvad vi talte om, og et
af rådene var at lægge
ham på
en pude med små
flamingo-kugler. Det
ville tage trykket af
brystkassen,
som jo ellers blev
presset mere og mere ud,
efterhånden som Basse
blev
tungere. Vi havde en af
ungernes aflagte
sækkestole, så den blev
lagt i
kassen, når han ikke
skulle spise ved sin
mor. Hver gang vi kom ud
til ham, lagde vi ham på siden,
eller ryggen, og efter
et stykke tid affandt
han sig
med sin skæbne, og sov i
den anviste stilling en
time eller to. I en af
de
amerikanske artikler,
havde en opdrætter gode
erfaringer med at ligge
en masse legetøj i
hvalpekassen, svømmeren
vil så lægge sig henover
legetøjet, men også at
lægge en
skum-æggebakke-maddras
under tæppet,
var et af rådene. Så der
lå Basse altså, sammen
med resten af familien,
på
skum-madras, mellem
alverdens legetøj, og
ind i mellem i en
sækkestol.
Da hans søskende
begyndte at stavre af
sted, forsøgte han
energisk at
komme op på sine forben,
og efter et par dage
havde han fået styrket
musklerne så meget, at
han kunne sidde op i et
par minutter, før
forbenene
igen gled ud til
siderne. Hans største
problem var nu at spise
ved fadet,
men vi fandt ud af, at
hvis han blev sat med
ryggen ind i kassens
hjørne,
fik han så megen støtte,
at han kunne sidde og
spise. Vejret var
dejligt, så da de små skulle ud
på græsplænen, skete der
en stor forandring med
Basses træning. I
græsset kunne hans ben
ikke så nemt glide ud
til siderne,
og kort tid efter småløb
han hen over græsset,
til stor morskab for
alle,
da Holger udtalte, at
han mest af alt lignede
en der var punkteret. Da
hans
ben jo stadig var
temmelig langt fra
hinanden, var der kun 2
cm. luft under ham,
så det så altså ret
morsomt ud. Han var ude at træne
på græsset tre gange om
dagen, og i løbet af en
uge, var han lige så hurtigt
på benene som sine
søskende.
Har man en svømmer, som
absolut ikke vil ligge
på siden, er en anden
mulighed
at "binde" benene
sammen. Klip to brede
bændler og
bind forbenene sammen, så
der er ca. 2-3 cm mellem
benene. Det samme gøres
med bagbenene, derved
tvinges benene sammen,
så de ikke smutter ud
til
siderne igen. På denne
måde får brystkassen
mere "luft" under sig,
selvom hvalpen ligger på
maven. Hvalpen vil også
hurtigt lære, at kunne
stå oprejst på fire ben,
da benene holdes sammen
af bændlerne.
Vi talte meget om,
hvorvidt det kunne have
indflydelse på hans
hofter og albuer,
og flere dyrlæger har
udtalt, at det ikke ser
ud til at svømmere får
mere H.D./A.A,
end normale hvalpe.
Vi har også talt
meget om, hvorfor der
kommer en svømmer i et
kuld, men det
er der ingen som kan
forklare. Man har flere
teorier, men ingen
dokumenteret
forklaring. En
amerikansk opdrætter
mener simpelthen, at
hvalpen bliver født
med meget bløde ribben,
og fordi de er så bløde,
bliver de hurtigt
presset sammen,
specielt hvis det er en
meget stor hvalp.
Opdrætteren havde gjort
sig den erfaring,
at hvis man opdagede det
indenfor de første timer
af hvalpens liv, kunne
man kurere
den på to dage, hvis man
hele tiden lagde den på
siden, og sørgede for at
den blev
hægtet på de øverste
patter.
Basse stortrives nu
hos
sin nye familie, og hans
to storebrødre får ikke
et ben til
jorden, når først Basse
ruller sig ud og fræser
gennem haven med 200 km
i timen.
Hans brystkasse er fuldt
udviklet, han er p.t.
fire måneder, og er en
energi-bombe af den anden verden.
Vi håber, at andre
vil få nytte af denne
side, og har du evt.
spørgsmål, om det at
have en svømmer, er du
altid velkommen til at
ringe og få en snak.
Basses skæbne
Fredag morgen den 31.
januar 2003 blev den
sidste dag i Basses liv.
Han blev ramt af en bil,
brækkede et ben og fik
indre kvæstelser. Basse blev aflivet hos
dyrlægen og ligger nu
hjemme i familiens have.
Vi vil aldrig glemme
Basse, som fik en helt
speciel plads i vores
hjerter. Han var en fighter, som
vi kommer til at savne,
selvom vi kun kom til at
kende
ham i 6 måneder.
Bent og Basse
Basse med storesøster
Marianne
Her sidder Basse mellem
sine "storebrødre"
Partridge Swedish
Navigator
-
Partridge
Botero (Basse) -
Partridge Buzz
Lightyear
Basses udvikling
Basse 10 dage gammel
Basse 4 måneder gammel
med en flot udviklet
brystkasse
Basse 4 måneder gammel
Tilbage til artikel
|
