Når hvalpen bliver for dygtig

 
Når hvalpen bliver ”for” dygtig

Artikel af Irene Liliequist, bragt i "Canis" oktober 2005

Nedenstående artikel er skrevet ud fra mine erfaringer med hvalpe som kommer til træning, hvor ejeren er meget engageret og optaget af ikke at begå fejl.

For år tilbage hed det sig, at hunde skulle være omkring et år gamle inden man påbegyndte træning af dem. ”Afretning” og ”dressur” var nogle begreber som hundeejeren skulle tage stilling til, og ordene i sig selv giver nok et hint om, hvorledes hundene blev trænet, og at det ofte mere har været træning af hundene end med hundene.
Grunden til den sene start af træningen har været, at hundene skulle være tilpas modne for at kunne klare træningen. Dressuren, afretningen..

De seneste årtier har vi lært meget om hundeadfærd, aktivitetsbehov, racernes individuelle særpræg og behov samt om de bløde og mere naturnære træningsmetoder, og heldigvis da!
Al den viden vi har tilegnet os kommer vore hunde til gode hver dag i hjemmet og på hundeskolerne, men desværre findes der nogle hunde og hundeejere for hvem især de bløde opdragelses- og træningsmetoder kan vise sig at give lige så store problemer, som fortidens barske metoder!
Jeg har de seneste par år oplevet flere af disse hunde, hvalpe som typisk omkring 5-6 måneders alderen begynder at vise en forandret adfærd. Fra at være medgørlige og glade bliver de stressede, generelt, eller i specifikke situationer, og udviser en utilpasset adfærd i forhold til andre hunde.
I legen med andre hunde, som indtil da har fungeret fint, viser de begyndende aggressivitet, leger meget voldsomt og med en bekymrende intensitet. Denne leg går typisk ud over lidt svagere hunde, som fysisk bliver nedlagt og tydeligt viser, at de bliver utrygge ved den anden hunds adfærd.
Der skal ikke mange gange ”leg” af denne art til før den svagere hund enten lærer at forsvare sig og dermed indser at aggressivitet betaler sig eller at den bliver så utryg ved andre hunde at den straks underkaster sig for derved at undgå det ubehagelige - for senere, når den bliver gammel nok selv at blive den udfarende.

Når jeg har hundeejere til adfærdsrådgivning svarer de på en lang række standard-spørgsmål omhandlende hundens hverdag, sygdomshistorie, træning, ejers holdning etc. etc. og svarene giver et samlet billede af, hvad jeg har med at gøre. Ud fra dette billede samt mine øvrige observationer lægges en handlingsplan for hund og ejer. Denne plan indeholder ofte en del indlæring af øvelser, men i tilfældene med disse hunde er det oftest selve træningen, som har givet problemet!
Fælles for ejerne er, at de har været meget bevidste om, hvad hvalpene skulle lære og har startet en meget målrettet træning kort tid efter at have fået hvalpen hjem.
Og med shapingprincipperne, guidet operant indlæring samt evt. klicker, er det blevet ikke alene meget morsomt at træne, men vi kan på grund af de naturnære indlæringsmetoder tillade os at starte endog meget tidligt, næsten allerede når hvalpen kommer fra opdrætteren.
Jeg oplever således disse ”overdygtige” hvalpe på 4 – 6 måneder. Hvalpe som burde bruge tiden på at lære sig selv, sin familie og nærmiljøet at kende, bliver aktiveret og trænet til den store guldmedalje. Vi har jo travlt! Det gælder om at sætte ind, mens hvalpen er mest modtagelig for så glider træningen nemmest.
Og vore hvalpe skal lære så meget.

Nedenstående oversigter over hundeejerens forventninger til deres hvalpe er lavet af mine adfærdsbehandlerelever Dorina Van Hauen og Katrine Hammer.

Forventninger i hjemmet - Fido – 8 uger:

Må ikke være vild
Skal hilse med alle 4 poter på gulvet
Må ikke jagte øvrige husdyr
Skal være behersket når det ringer på døren
Skal finde sig i at blive håndteret
Må ikke bide i ting
Må ikke gø
Skal respektere et ”NEJ”
Må ikke være aggressiv
Skal kunne lide den mad vi giver den
Skal være en god legekammerat for børnene
Den skal holde sig fra urtehaven
Må gerne gø når der kommer fremmede
Må ikke reagere på lyde
Skal være rolig når vi har brug for det
Må ikke bide i fingre eller ben
Skal kunne være alene hjemme
Skal blive på grunden selvom der ikke er hegn


Forventninger udenfor hjemmet - Fido – 8 uger:

Skal kunne lege med alle hunde den møder
Skal aflevere genstande til os
Må ikke løbe efter andre hunde når den er løs
Skal koncentrere sig om os når vi er ude
Skal komme når man kalder
Skal hilse pænt på andre hunde
Skal kunne køre i tog
Skal kunne køre i bil
Skal ignorere lyde
Skal kunne køre i bus
Skal følge med os når den er løs
Skal følge med i snoren
Skal kunne vente udenfor Brugsen uden at gø
Skal sætte sig når vi beder om det
Skal tisse og besørge de rigtige steder
Skal acceptere alle mennesker med forskellige handicaps og ”udstyr”
Må ikke løbe ud på vejen


Ovenstående er typisk de forventninger og krav gennemsnitshundeejeren har til sin hund.

Læg især mærke til, at mange af de adfærd vi vil lære hvalpene er, at de ikke må gøre dette eller hint eller at der findes noget, de ikke må reagere på! Vi taler altså om af hvalpen skal lægge en dæmper på sin naturlige adfærd eller at adfærden ligefrem skal blokeres.

Noget af det første de fleste hvalpe lærer, er i øvrigt at sætte sig ned foran ejeren.
Dermed ”blokerer”, hæmmer vi hvalpen, for at vi kan føle, vi har kontrol over situationen.

Hvalpe skal ikke have anden ”motion” end de får gennem leg med andre hvalpe og har bedst af korte ture, hvor de oplever noget samt får tid til at konsumere oplevelserne. Det giver utrolig god og varig indlæring at sidde på græsset i parken, ved havnen, stranden, i skoven eller på et torv og bare ”være”. Lade hvalpen uforstyrret kunne betragte livet omkring sig, i fred og ro, uden samtidig at skulle tage stilling til at følges med ejeren, gå i line, møde andre hunde og mennesker samt forholde sig til trafik etc.
Hvalpen har brug for sådanne rolige stunder, og vi som hundeejer har ligeledes behov for, at vore hvalpe lærer at kunne være inaktive, når vi er ”på tur”. Ellers skabes en forventning i hvalpen om, at når den er udenfor hjemmet, er det fuld fart frem. Og lige så besværligt dette bliver for os, lige så synd er det for hunden, som ikke har fået muligheden for at lære at slappe af, når vi er hjemmefra.
Dette er i virkeligheden meget mere vigtigt end at lære hvalpen en masse øvelser på kort tid. Øvelser kan læres hele livet, god opførsel og at kunne slappe af indlæres nemmest før den fysiske kønsmodning presser på.

Nu når vi har fået øjnene op for de dejlige og naturlige, bløde, træningsmetoder kan vi starte meget tidligt med at træne vore hvalpe. Og dette er fint, men udgør samtidig en fare og, som tidligere nævnt, oplever jeg desværre flere og flere hvalpe, som er alt for dygtige i forhold til deres alder. Det går rigtigt godt nogle måneder, men pludselig melder problemerne sig i form af frustrationshandlinger, angst eller andet. Det er så synd for disse hvalpe hvis eneste ”forbrydelse” er, at de er nemme at træne. Og det er lige så synd for hvalpeejeren, som har gjort et stort stykke arbejde i den bedste mening, at skulle have at vide, at hvalpen har behov for træningspause i en alder af 6 måneder!

Vi skal tænke på, at hvalpen i naturen kun skulle lære at forholde sig til sin egen flok, og de regler som gælder der. Disse regler står hvalpen imidlertid noget udenfor de første måneder af sit liv. Den fungerer parallelt med flokstrukturen i lang tid. Sådan er det ikke med vores hvalpe, som er underlagt regler og struktur lige, fra det øjeblik vi henter dem hos opdrætteren.
Endvidere skal hvalpe lære en masse om egne fysiske grænser, sprog og virkemidler. Hvalpen kaster sig hovedkulds og med sand dødsforagt ind i en kluntet jagt på sommerfugle, frøer eller moderens hale. Hvalpen i naturen ville således lege sig gennem de første mange måneder af sit liv og møde stor omsorg og overbærenhed fra resten af flokken.

I modsætning hertil skal vi se på livet sammen med mennesker som enormt krævende for hvalpen. Vore hvalpe er underlagt normer og struktur lige fra det øjeblik vi henter dem hos opdrætteren, dette blot for at vi overhovedet kan leve sammen med dem og oveni dette, er der alle samfundets regler, som også skal læres.
Som tidligere nævnt, går mange af de rutiner vi lærer vore hvalpe, ud på at moderere eller hæmme deres naturlige adfærd, så vi dels får en form for kontrol over hvalpen dels så den kan begå sig i samfundet.
Når vi hertil lægger træning, enten på hold eller træning hjemme, er der endnu mere hvalpen skal forholde sig til, endnu mere den skal lære. Og der er ikke noget at sige til, at det går galt ind imellem. Mange gange er det alt for meget, vi byder hvalpen.
Det jeg ofte ser, er at hvalpen tilsyneladende fungerer fint, den er hurtig til at lære og har derfor en masse færdigheder indlært ret tidligt og virker utrolig velopdragen. Imidlertid tærer denne træning så meget på hvalpens fysiske, mentale og følelsesmæssige kapacitet, at der ikke er ressourcer og tid til ret meget andet, der er måske ikke nok tid til bare at være hvalp. Tid til at undersøge en lokkende duft, lege med jævnaldrende, løbe bare for at løbe, gø ad svanerne på søen, grave et hul bare for at gøre det og flere af denne slags vigtige hvalpeaktiviteter.
Endvidere går en stor mængde af de færdigheder, opdragelsen, som sagt ud på at hvalpen skal hæmme eller dæmpe sin helt naturlige adfærd, hvilket kan opbygge frustrationer, der ligger latent, som en tikkende bombe, og som ofte kommer til udtryk som reaktion på en måske, udefra set, ligegyldig hændelse. Eller når hvalpen simpelthen bare ikke kan bære mere.
Så er det vi kan se tilsyneladende uforklarlige adfærd, som for eksempel når en ellers blid og lærenem hvalp på 5 måneder, pludselig bliver meget voldsom i sin legeadfærd og kan udvise endog stor aggressivitet overfor legekammeraterne, så disse må beskyttes mod den.
Eller at hvalpen virker stresset, uden at ejeren kan sætte fingeren på specifikke stressfaktorer.
Der må ikke herske tvivl om, at vi lægger et meget stort socialt pres på disse hvalpe og at vi med de fantastiske muligheder for indlæring vi har med de bløde metoder står med et stort ansvar for vore hvalpens velfærd. Lige som for lidt af noget er skidt, er for meget det også.
Det er min holdning og erfaring, at hvalpen bør bruge mest tid på at lære at omgås sin flok, andre hunde, andre dyrearter, miljøtræning og at samarbejde med flokken og mindst tid på at lære en masse øvelser.
Øvelser kan som sagt altid indlæres, den gode association til flokken, artsfæller, miljøet og samfundet er langt vanskeligere og uhyre tidskrævende at indhente.
Lad først hvalpen finde ud af ”hvem” den er, inden den også skal tage stilling til mange øvelser.

Forslag til hvalpeaktiviteter

Daglige småture i ro og mag i det tempo hvalpen kan klare. Stopper den op eller sætter sig for at se på noget, så lad den blive færdig med det. Hvalpen er netop på tur for at lære hvordan Verden er skruet sammen.

Dagligt små hurtigt overståede træningsmomenter, bare et minut af gangen, hvor du øver det nødvendigste: Betingning af navn og ros, line på og hyggelige samarbejds- og kontaktøvelser.

Daglig stimulering af hvalpens næse eksempelvis ved at den skal søge efter gemte godbidder samt gå minispor.

Dagligt nogle få minutter med fysisk gennemgang af din hvalps pels, hud, negle, øren, øjne og tænder. Alt sammen i en omsorgsfuld og kærlig stemning hvor hvalpens grænser ikke overskrides.

Hver anden dag leg med andre hvalpe. Her mener jeg, det er vigtigt at de hvalpe din hvalp leger med ikke vejer væsentligt mere end den selv. Din hvalp skulle ikke gerne løbes over ende og føle sine fysiske grænser overskredet. Dette kan nemt ske, hvis den leger med en hvalp, som er tungere end den selv. Hermed lærer din hvalp, at den ikke kan klare sig mod den anden og overgiver sig enten betingelsesløst eller bliver tilsvarende voldsom.
I første tilfælde vil den ikke synes det er særlig morsomt at lege, i det andet tilfælde kan din hvalp blive netop den bulderbasse, som ingen andre hunde vil lege med.
På sigt kan sådanne oplevelser bevirke at din hvalp udvikler problemadfærd.

Et par gange eller tre om ugen vil det være godt at lade hvalpen bruge sin krop på ujævnt terræn og i landskaber med forhindringer den kan kravle over og under. Dette skal ske i hvalpens eget tempo, så det ikke går for stærkt, og den kommer til skade. Den skal ikke fare over forhindringer, men gå stille og roligt. Således lærer hvalpen dels at den har bagben, som også skal koordineres, dels at den har kontrol over situationen.

Et par gange om ugen længere ture, gerne over et par timer, hvor I tager hjemmefra i bil eller med kollektive transportmidler på ekskursion til skov, strand, land, by, hundetræningspladser eller andre fremmede miljøer. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at hvalpen ikke skal gå i to timer, men mere opleve, sanse.
Er din hvalp ikke vant til bylivet og larmen, skal du opholde dig i udkanten af bymiljøet, og gradvis komme tættere på, på de følgende ture, så hvalpens tryghedsgrænse ikke overskrides. Hvalpen må ikke blive bange.
Meget af tiden sidder I bare og betragter livet, eventuelt fra bilen. Det optimale er at hvalpen lægger sig til at sove, hvilket er et godt tegn på at den er tryg på stedet.
Vær opmærksom på om din hvalp har svært ved at falde til ro, piber den for eksempel meget og går meget rundt om sig selv før den lægger sig og slapper af, har oplevelserne været lidt for store for den. Så må du på mindre eller roligere ture fremover.

Er du motiveret for at gå til træning med din hvalp vil jeg foreslå, at du starter i hvalpelegestue, hvor det er det sociale, der lægges mest vægt på. Træningspladser med legestuer tager ofte hvalpene til de er 6 – 7 måneder.
Når din hvalp har lært at fungere socialt, er der mere ro på den til træning af færdigheder og øvelser.

Og lad mig lige slå fast med syvtommersøm: Jeg går fuldt og helt ind for de bløde opdragelses- og træningsmetoder. Men med de muligheder disse giver for indlæring i en tidlig alder, hviler der et betragteligt ansvar på hvalpe ejerens skuldre. Det er så sjovt at træne, at det kan være svært at stoppe igen, og der er så meget der skal nås.
Men tag det bare helt roligt, din hvalp kan sagtens nå det hele i et langsommere tempo.

God fornøjelse

© Irene Liliequist 2005